Team Anti Age Klinikken

Mød personalet bag

Susanne Mariegaard

Klinikejer og kosmetisk sygeplejerske

Susanne Mariegaard har været sygeplejerske i mange år med speciale indenfor onkologien, den akutte sygepleje og kosmetiske behandlinger.

Hun har over 10 års erfaring med det kosmetiske fag og er godkendt af Sundhedsstyrelsen til behandling med filler, diverse skinboosters, botox, kemiske peelinger og H.I.F.U. der anvendes til rynkebehandling og til at genskabe volumen samt forbedre hudens elasticitet, fugt og glød. Susanne interesserer sig for de forskellige aldrings processerne i huden, for at kunne genskabe friskheden igen.

Susanne Mariegaard lægger især vægt på høj personlig service – at skabe trygge rammer, lave individuelle behandlinger med øje for kvalitet og har altid fokuseret på at skabe naturlige og æstetiske resultater.

Alexia Ottas

Klinikejer og kosmetisk/dermatologisk sygeplejerske

Alexia Ottas er uddannet sygeplejerske siden 2010 med en solid baggrund indenfor bl.a. akutmodtagelse, karkirurgisk- og dermatologisk speciallægeklinik. I Anti Age Klinikken udfører hun bl.a. filler og botox, laserbehandlinger samt behandlinger af kar på ben med mikrosklerosering, som hun har specialiseret sig indenfor gennem uddannelse i USA.

Med over 10 års erfaring indenfor kosmetiske behandlinger fra ansættelser i hhv. karkirurgisk- og dermatologisk speciallægeklinik, er en professionel tilgang til kosmetiske behandlinger en selvfølge for Alexia.

Alexia er begejstret for de veldokumenterede og sikre behandlinger, som vi tilbyder i dag, og hvor små justeringer kan gøre en verden til forskel for den enkelte. Hun lægger især vægt på høj personlig service og vil aldrig gå på kompromis med æstetikken. Naturlig forskønnelse er altid målet.

Flemming Lauridsen

Speciallæge i plastikkirurgi og lægefaglig ansvarlig i klinikken

Godkendt af Sundhedsstyrelsen til alle kosmetiske operationer inklusiv kemisk peeling, botox, fillers, mikrosklerosering og lipolyse (fedtopløsende injektioner med f.eks. Belkyra o. lign. præparater) og laser. Tidligere ansat som plastikkirurgisk overlæge på Privathospitalet Hamlet, nuværende tilknyttet Akademiklinikken i København og Malmø. Har undervist på nordiske plastikkirurgiske kurser og workshops i Skandinavien, USA, Polen, Slovakiet, Dubai og Mexico.

Medlem af: Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for plastik- og rekonstruktionskirurgi, Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, European Society of Aesthetic Plastic Surgery og International Society of Aesthetic Plastic Surgery